I dette kapitel diskuteres det om OPP har en fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver. Til baggrund for diskussionen benyttes analysen foretaget i denne rapport vedrørende potentialet for OPP, nutidsværdiberegninger af Helsinge Skole, samt interview med Torben Liborius, Erhvervspolitiskchef Dansk Byggeri, Mads Bo Bojesen, Projektchef Gribskov Kommune, Julie Mortensen, Økonomiskkonsulent Gribskov Kommune, Jakob Scharff, Projektchef Kommunernes Landsforening og Flemming Bækkeskov, Direktør E. Pihl & Søn A.S. Der henvises til bilag III for interviewreferater.

Diskussionen er opdelt i følgende fire emner:

1. •Er der tilstrækkelig potentielle OPP projekter i Danmark?
   

2. •Er de danske leverandører store nok til at løfte opgaven?
   

3. •Barrierer for OPP i Danmark
   

4. •Valg af samarbejdsmodel OPP/OPP Light
   

Emnerne diskuteres hver for sig.

Er der tilstrækkelig potentielle OPP projekter i Danmark?

De fire største danske entreprenører, MT Højgaard, E. Pihl & Søn, NCC og Hoffmann, omsatte i 2009 for omkring 20 mia. kr., hvoraf MT Højgaard og Pihl omsætter for ca. 5 mia. kr. i udlandet. Med et samlet OPP potentiale på 68 mia. kr. vurderes det at potentialet for OPP projekter i Danmark er tilstede.

Der er flere kommuner som er skeptiske overfor OPP, hvilket bl.a. kan udledes fra KPMG rapporten fra 2005, hvor to af barriererne er vanetænkning og gensidig skepsis mellem den private og offentlige sektor. Begge barrierer blev udpeget som en barriere af mange af spurgte i undersøgelsen (KPMG, side 88).

Det er svært at argumentere imod vanetænkning. Et eksempel på vanetænkning kommer fra Herning Kommune, hvor det tidligere Trehøje Kommune er den del af. I Kommunen er Vildbjerg Skole placeret. På trods af gode erfaringer fra OPP processen, jvf. kapitel 4.3 Vildbjerg Skole og (godtskolebyggeri), har Herning Kommunen valgt at opføre Tjørring Skole som en traditionel totalentreprise. Hvis kommunerne fortsætter med vanetænkningen er potentialet for OPP projekter ligegyldigt.

Med et potentiale på 10.224 mio. kr. over de kommende fire budget år, vurderes det at der er et stort potentiale for kommunale OPP projekter.

For de statslige byggeprojekter er potentialet ca. 15.239,8 mio. kr., hvor de fleste af projekterne er anlægsopgaver i form af vej- og sti anlægsopgaver og jernbanestrækninger. Til disse opgaver vil der primært være opgaver til danske anlægsentreprenører, hvor det vurderes at der er flere og mindre anlægsentreprenører som kan byde på opgaverne bl.a. projekter vedrørende stier og motionsstier.

Det næste spørgsmål er om midlerne benyttes til rigtige projekter. Ifølge Jakob Scharff, KL, benyttes midlerne ikke optimalt. De fleste OPP projekter omhandler byggerier hvor driftsoptimeringen er den primære grund til at udbyde projekterne i OPP. Eksempelvis ved skolebyggerierne, hvor den eneste mulighed leverandørerne har for at tjene på projektet er driftsoptimering. Jakob Scharff omtaler OPP projektet i Odense vedrørende Musik og Teaterhuset. Et projekt hvor Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense Teater, café, restaurant og parkeringskælder får til huse. I projektet kombineres de offentlige og privates interesser, med offentlige institutioner og private forretninger såsom café og restaurant (Odense) og (Scharff).

Ifølge Jakob Scharff kan det samme koncept benyttes til mange kommunale projekter, eksempelvis kan pleje- og ældrecentre udbydes som OPP projekter. Hermed kan centrene gøres mere attraktive på beboerne ved kombinere plejen med indkøbsmuligheder, restauranter og kulturinstitutioner. Jakob Scharff fremhæver, at for et succesfuldt samspil mellem de offentlige og private interesser, kræver det realistiske beregninger af de potentielle indtjeningsmuligheder for OPP selskabet i forbindelse med de private restauranter og butikker. Hvis dette ikke sikres forsvinder rentabiliteten for OPP selskabet, det kan derfor blive nødvendigt at den offentlige bestiller udsteder en indtjenings- /udlejningsgaranti til OPP selskabet (Scharff). I eksemplet beskrevet i kapitel 5.2 Italien, var det nødvendigt at kommunen udstedte en lejegaranti til den private leverandør på 75.000 euro pr. år.

Er de danske leverandører store nok til at løfte opgaven?

MT Højgaard og E. Pihl & Søn er de to største danske entreprenører på markedet i Danmark med en omsætning for 2009 på henholdsvis 9 og 5,5 mia. kr. De nye supersygehuse vil have en anlægsværdi på mellem 4 – 5 mia. kr. Det kan derfor diskuteres om de danske entreprenører er parate til at påtage sig en OPP opgave i denne størrelsesorden. Opførelsen af sygehusene vil blive foretaget over flere år, hvorved de årlige anlægsomkostninger vil blive reduceret.

Sygehusprojekterne har en sådan størrelse, at de vil være interessante for de udenlandske anlægs- og driftsentreprenører. Det kan derfor forventes, at de danske entreprenører vil indgå joint venture aftaler med en eller flere udenlandske entreprenører for på denne måde at minimere risikoen (Bækkeskov). Ved udbuddet af Metro Cityringen indgik MT Højgaard og E. Pihl & Søn joint venture aftaler med de tyske entreprenører Hochtief Construction og Ed. Züblin (Metro).

Flemming Bækkeskov, direktør E. Pihl & Søn A.S., mener ikke de danske entreprenører vil varetage et byggeri i størrelsesordenen på 4 – 5 mia. kr. alene. Selvom der en lang anlægsperiode vil risikoen være for stor for de danske entreprenører. Flemming Bækkeskov er derimod sikker på, at de udenlandske entreprenører har brug for en dansk partner på projekter. Herved vil der blive indgået joint venture aftale mellem den udenlandske og danske entreprenør. Flere danske entreprenørvirksomheden har mange og gode erfaringer med joint venture fra både projekter i Danmark og i udlandet, herunder også Pihl (Bækkeskov).

Et samarbejde mellem en udenlandsk OPP leverandør og danske selskaber vil kunne udvide de erfaringer som de danske leverandører besidder og dermed styrke sygehusprojekterne således at de udenlandske erfaringer indarbejdes i projektmaterialet.

Ved at benytte OPP Light modellen til projekter under tærskelværdien indbyder dette til, at mindre OPP leverandører kan byde på projekterne. Således vil der kunne opnås en større konkurrence på markedet, hvorved at nutidsværdien af investeringerne vil falde. Som Mads Bo Bojesen, Gribskov Kommune, udtrykker det, er det kommunens opgave at udbyde de kommunale bygge- og anlægsopgaver i sådan form at det skaber konkurrence. OPP Light kan medvirke til at mindre OPP leverandører kan byde på opgaverne, dermed flere bydende selskaber og mere konkurrence (Gribskov).

De OPP projekter der er gennemført i Danmark, har været med en selskabskonstellation hos de bydende OPP selskaber, med en anlægsentreprenør og en driftsentreprenør som aktionærer. Det vil sige at OPP selskabet består af de selvstændige selskaber, hvor det er muligt for anlægsentreprenøren at trække sig ud af OPP selskaber og overlade dette til driftsentreprenøren. Mads Bo Bojesen, Gribskov Kommune, vurderer dette som en usikkerhed, der kræver en ekstra garantistillelse fra OPP selskabet. Som han udtrykker det kan garantistillelsen nedsættes hvis anlægs- og driftsentreprenøren er samme selskab, således at kvaliteten og de driftsmæssige foranstaltninger er i top (Gribskov).

På den anden side kan der argumenteres for, at der i Danmark kun er få store entreprenører som kan løfte en OPP opgave. Af disse entreprenører er det kun MT Højgaard som har et datterselskab der kan varetage driftsforpligtigelserne. Dermed skal de øvrige entreprenører indgå konstellationer med øvrige driftsentreprenører for at løfte opgaven. Dette kan betragtes som en usikkerhed fra den offentlige bestillers side, om de danske leverandører kan løfte opgaven.

Barrierer for OPP i Danmark

I rapporten udarbejdet af KPMG i 2005 blev 23 barrierer opstillet, med ”tab af kompetence og kontrol” og ”Udbudsprocessen” som de to væsentligste barrierer. I forbindelse med interviews fremkom to yderligere barrierer, længden af OPP kontrakten og Finansministeriets deponeringsregler. De fire barrierer diskuteres herunder.

Tab af kompetencer og kontrol

Barrieren vedrørende tab af kompetencer og kontrol var den tungest vejende barriere i KMPG’s rapport fra 2005. Mads Bo Bojesen fra Gribskov Kommune forstår ikke, at dette skulle være et problem. For ham og Gribskov Kommune er det OPP/OPS modeller der skal være med til, at sikre de offentlige bestilleres kompetencer. Han udtrykte det således, at en kommune skal være generalister der varetager kommunens indbyggers interesser og ikke specialister der har specialviden og kun kan benytte denne. OPP projekter vil være medvirkende til, at kommunerne kan fokusere på de opgaver de er bedst til. Kompetencerne og specialviden købes hos rådgiverne og eventuelt OPP leverandørerne (Gribskov).

Torben Liborius fra Dansk Byggeri, har den erfaring, at de kommuner som har haft dårlige erfaringer med entreprenører, er mere skeptiske overfor OPP projekter. Det er på denne baggrund, at kommunerne kan frygte at de mister kompetencer og kontrol, hvis de indgår en OPP aftale med en privat leverandør. Frygten for at de ikke kan styre leverandøren vil overskygge de positive virkninger som OPP medfører, herunder totaløkonomi- betragtningen (Liborius).

Torben Liborius fortalte efterfølgende, at det at kommuner ejer bygninger er et historisk fænomen. Hvis kommuner havde den viden de har i dag, ville de leje deres bygninger, således at kommunerne varetog de opgaver de er bedst til, og overlod bygningsdriften til de private leverandører (Liborius).

Det er Flemming Bækkeskovs opfattelse at denne barrierer ligger i at kommunerne frygter for tab af arbejdspladser. Hvis projekterne udbydes som OPP vil flere stillinger i den kommunale administration ikke længere skulle besættes, herunder projektering, bygge- og driftsledelse m.v. Ved at kommunerne bestiller eksempelvis en skole i OPP skal kommunes opstille de basale behov til byggeriet, herefter varetager OPP selskabet, projektering, anlæg og drift af skolen. Det er kommunens opgave at sikre borgernes interesse, dette gøre ved tilsyn og kontrol af om OPP leverandøren overholder kontrakten. Det er Flemming Bækkeskovs opfattelse at dette vil genere de arbejdspladser ellers ville forsvinde (Bækkeskov)

Udbudsomkostninger

Som det blev beskrevet i kapitel 4 Danske erfaringer med OPP er udbudsomkostninger i forbindelse med et OPP større end ved et traditionelt byggeri. Udbudsformen har været konkurrencepræget dialog, en udbudsform der stiller store krav til den offentlige bestiller, for at sikre lige konkurrence mellem de bydende. Men samtidig en udbudsform der sikrer, at bestiller og leverandør har de samme forventninger og krav til byggeriet.

På et seminar afholdt af Forum for Offentlig Privat Samarbejde (FOPS) d. 3. november 2010, afholdte Poul Klit, Projektchef Kemp & Lauritzen, et indlæg omkring besparelser ved OPP byggerier. Et af punkterne i oplægget er, at leverandører ønsker dialogfasen reduceret bl.a. ved at der udarbejdes standarder for de juridiske dokumenter, således at dialogfasen benyttes bedst muligt ved, at diskutere forventninger til byggeriet, frem for de juridiske problemstillinger (FOPS, Poul Klit).

Torben Liborius fra Dansk Byggeri fremlagde ligeledes ønsket om, at der udarbejdes standarder for bl.a. de juridiske dokumenter. En forudsætning for at der kan udbydes OPP under 100 mio. kr. er, at omkostninger i forbindelse med udbudsfasen minimeres. I samme moment udtrykte Torben Liborius, at det var ønskeligt, at alle kommuner i forbindelse med udbud af offentlige anlægsopgaver brugte tiden på at beskrive den enkelte opgave i detaljerne. De erfaringer som kommuner gør i forbindelse med denne detaljerede behandling af byggeriets funktionalitet kan videregives til øvrige kommuner, hvorved de fremtidige udbudsomkostninger kan reduceres (Liborius).

Idet flere kommuner benytter de samme bestillerrådgivere, kan de juridiske erfaringer fra tidligere udbudsprojekter genbruges. Dette bevirker at dialogfasen kan benyttes på en diskussion af funktionaliteten, brugen m.v. af OPP byggeriet. Dermed opnås der en bedre udnyttelse af partnernes ressourcer (Bækkeskov).

OPP kontraktslængden

En OPP kontrakt løber typisk over 25 – 30 år. Baggrunden for den lange løbetid er at OPP ikke er rentabel uden en lang løbetid, bl.a. på grund af at bestillerne låner til en lavere rente end leverandørerne, samt at de totaløkonomiske parametre i byggeriet skal kunne indtjenes i den forbedrede drift.

En af erfaringerne med PPP projektet i England Victoria Dock Primary School er, at den demografiske profil af en by/kommune forandres. En kommune kan derfor ikke på forhånd vide om der er behov for eksempelvis en skole i det pågældende område om 25 – 30 år. Gribskov Kommune har løst dette problem ved at indarbejde optioner i OPS kontrakten med E. Pihl & Søn, således at brugen af bygninger kan ændres løbende undervejs i projekter. Nogle af disse optioner er prissat på forhånd, mens andre skal forhandles hvis Gribskov Kommune ønsker at indløse optionen (Gribskov).

Gribskov Kommune arbejder meget med et koncept de kalder for ”space management”, hvor de vil benytte bygninger til de formål de er bedst til og således, at bygninger udnyttes fuldt ud. Det vil sige at de enkelte aktiviteter i kommunen allokeres bygningsmæssigt således, at bygningers brug optimeres. Dette har medført at kommunen har enkelte ejendomme de ikke har behov for. Kommunen ser derfor ikke et problem med kontraktslængden af OPS kontrakten vedrørende Ny Helsinge Skole. Har kommenen ikke behov for en skole af den aktuelle størrelse om eksempelvis 20 år, allokeres andre kommunale funktioner til de tomme bygninger (Gribskov).

Torben Liborius, Dansk Byggeri, prøvede at sætte sig i sædet som kommunal leverandør, for at se på problemer med kontraktslængden. De kommuner som har et problem med den lange kontrakts længde, opfatter kontraktlængden som en indsnævring af den kommunale handlefrihed. De frygter dermed at kommunen ikke kan benytte bygninger som de ønsker og er låst til en bestemt funktion. De frygter dermed den demografiske ændring af kommunen (Liborius).

Jakob Scharff, KL, påpeger at en kontraktlængde på 25 – 30 år har flere ulemper. Den første er at den politiske ledelse af kommunerne vælges for perioder af fire år, dermed er kommunalbestyrelsen bundet af beslutninger fra den tidligere politiske ledelse. En anden ulempe ved en lang kontraktperiode er, at det ikke er muligt at forudsige hvilken brug og funktionalitet som en skole har om 20 år. De undervisningsmæssige metoder der benyttes i dag, vil være udskiftet med andre metoder der muligvis kræver en anden indretning og funktionalitet af bygningerne. Dermed kan det være omkostningsmæssigt tungt for den offentlige bestiller at foretage de nødvendige ændringer af bygningerne (Scharff).

En investering i et kommunalt byggeri, såsom en skole eller et plejecenter, er en langsigtet investeringer, der ikke forventes at være udtjent om 10 år. Derfor ser Flemming Bækkeskov ikke de lange kontraktperioder som et problem. Han fremhæver at de fleste af de skolen som benyttes i dag er mere end 25 år gammel, derfor må det forventes at en ny opført skole også vil være i brug om 25 år. Flemming Bækkeskov mener at argumentation fra kommunalt har baggrund i, at kommunalbestyrelsen gerne vil have den fleksibilitet i at kunne flytter midler fra renovering til andre områder. Herved vil skolerne derimod forfalde og de efterfølgende renoveringsomkostninger vil liver større. Ved et OPP byggeri sikres det at byggeriet bliver løbende vedligeholdt (Bækkeskov).

Deponeringsreglerne

Finansministeriets deponeringsregler er blevet kritiseret både af den kommunale bestiller, Gribskov Kommune, og leverandørernes brancheorganisation, Dansk Byggeri. Torben Liborius fra Dansk Byggeri, fremfører at Finansministeriet burde bruge deponeringsregler som en del af en aktiv finanspolitik. Således at i perioder hvor der er behov for offentligt støttede byggerier slækkes deponeringsregler og strammes i andre perioder (Liborius).

Jakob Scharff, KL, nævner at kommunerne bliver styret stramt af regeringen, bl.a. ved hjælp af deponeringsreglerne. Dette gør at der er styr på de makroøkonomiske rammer for de offentlige myndigheder. Jakob Scharff oplyste derudover at OPP kun er interessant for kommunerne hvis de kan fritages for deponeringsreglerne, derfor søger kommunerne omgående om fritagelse (Scharff).

Deponeringen af midler i forbindelse med OPP projekter foretages for, at sikre kommunens betalinger af det lejede og/eller leasede byggeri (Velfærdsministeriet, side 13). En arbejdsgruppe har behandlet problematikken omkring deponeringsreglerne. Gruppen fastholder deponeringen, men anbefaler at deponeringen kan foretages eksklusiv moms, hvis lejebetalingerne indgår som en del af momsrefusionen. De fleste OPP projekter vil være opfattet af momsrefusionsordningen og således vil fratagelse af momsdeponering gøre deponeringen mindre og dermed mere lønsomt for bestillerne.

Arbejdsgruppen har ligeledes anbefalet, at tidspunktet for frigivelsen af midlerne ændres, således at frigivelsen sker projektspecifikt. De nuværende deponeringsregler kræver, at midler deponeres i 10 år, herefter frigives midlerne med 1/5 pr. år. Således at midlerne er frigivet efter 15 år. Med en ændring af frigivelse af de deponerede midler vil kommunerne kunne få frigivet deres deponerede midler hurtigere og dermed vil nutidsværdien af OPP projekter blive bedre.

Den tredje ændring som arbejdsgruppen foreslår er, at deponeringen af midler foretages løbende med opførelsen af byggeriet. Dette vil have størst betydning for projekter der udføres over flere år, såsom de kommende sygehusbyggerier. En udskydelse af deponeringen vil have effekt på nutidsværdibetragtningen af projektet og således gøre OPP projektet mere lønsomt.

Flemming Bækkeskov ser deponeringsreglerne som den væsentligste barrierer for OPP. Han har stillet forslag om af Finansministeriet fritager OPP projekterne fra deponeringsreglerne, hvor Finansministeriet skal godkende de enkelte OPP projekter (Bækkeskov).

Valg af samarbejdsmodel

Ved valg af samarbejdsmodel diskuteres hvilken model der vil være mest hensigtsmæssigt til de forskellige bygge- og anlægsopgaver som de offentlige bestillere udbyder.

Når der skal vælges mellem en OPP og OPP Light model, skal garanti problemstillingen behandles. Ved et OPP projekt skal stilles garantien for projektet i forbindelse med OPP selskabets optaget af lån. Finansieringskildens lån til OPP er dermed garantien overfor bestilleren om at OPP selskabet opfylder sine forpligtigelser. Hvis OPP selskabet ikke overholder dennes forpligtigelser overfor bestilleren tilbageholdes der ydelsesbetalingen til leverandøren, dette medvirker at leverandørens finansieringskilde ikke vil modtage sit afdrag. Derfor har finansieringskilden en interesse i at følge med i om leverandøren overholder sine forpligtigelser (Bækkeskov).

Ved et OPP light projekt er der ikke samme styring fra finansieringskilden, derfor skal leverandøren stille en anden form for sikkerhedsstillelse. En normal entreprenørgaranti løber over fem år, et OPP Light projekt har en varighed mellem 25 og 30 år, derfor skal entreprenørgarantien løbende udskiftes og fornyes. Der er i Danmark ikke et marked for længerevarende garantier. Når der fra leverandørsiden ikke er samme kontrolfunktion, i form af et finansieringsinstitut, vil leverandøren nemmere kunne misligholde sine forpligtigelser. Sker dette vil OPP Light selskabet typisk erklæres konkurs og lukke, hvor garantien overfor bestilleren ikke er noget værd. Det er derfor Flemming Bækkeskovs opfattelse, at der skal findes en anden form for sikkerhedsstillelse før at OPP Light er en attraktiv model for de kommunale bestillere (Bækkeskov).

OPP Light ved statslige byggerier? En af grundpillerne ved at benytte OPP Light modellen er at bygge- og anlægsprojekter med en anlægsværdi under tærskelværdien, kan opnå de totaløkonomiske fordele ved et OPP byggeri. Dette sker ved at den offentlige bestiller er bygherre og ejer af byggeriet, mens den private leverandør bygger og driver bygningsværket. De statslige byggerier har oftest en anlægsværdi der er over tærskelværdien for OPP byggerier, derfor vurderes det at staten ikke vil have behov for OPP Light byggerier, og denne samarbejdsmodel er forbeholdt de kommunale byggerier.

Torben Liborius, Dansk Byggeri, udtrykte, at OPP Light modellen med fordel kan benyttes således, at projekter med en anlægsværdi under tærskelværdien kan udføres med private leverandører som driftsentreprenør (Liborius). Det er vigtigt at den totaløkonomiske tankegang implementeres i de offentlige anlægsprojekter. Ved OPP Light fokuseres der i anlægsfasen på de totaløkonomiske perspektiver således, at et projekt med en højere anlægsværdi, har en bedre nutidsværdi for den offentlige bestiller. Gribskov Kommune valgte bl.a. OPP Light modellen til Ny Helsinge Skole for, at opnå de totaløkonomiske gevinster. Kommunen oplyste at anlægsbudgettet for skolen er højere end budgetteret men at nutidsværdien af investeringen er lavere på grund af de driftsmæssige besparelser. Dette var generelt hos alle de bydende (Gribskov).

Torben Liborius, Dansk Byggeri, ser gerne, at de kommende sygehusbyggerier udføres som OPP byggerier. Først udbydes ét hospital og opføres, hvorefter de resterende udbydes, eventuelt samtidigt. Torben Liborius ser desuden gerne, at bygherrerollen tages fra de enkelte regioner og underlægges Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at der kommer en central styring af byggerier. Vidensdelingen og de byggemæssige kompetencer i regionerne er efter Dansk Byggeris mening så mangelfuld, at regionerne ikke vil være i stand til at gennemføre sygehusbyggerierne forsvarligt (Liborius).

Argumentationerne mod at udbyde sygehusbyggerierne som OPP projekter kan være, at de danske leverandører ikke kan håndtere OPP opgaver i størrelsesordenen 4 -5 mia. kr. Som det blev argumenteret for herover, vil et byggeri i denne størrelsesorden blive udført over flere år, samt at de danske leverandør sandsynligvis vil indgå joint venture aftaler med udenlandske entreprenør- og driftskoncerner for at løfte opgaven. Et andet argument for ikke at udbyde opgaven som OPP, er hvorledes entreprisegrænsen mellem bestiller og leverandør skal fastlægges. En mulig entreprisegrænse vil være, at leverandøren har alle de driftsmæssige opgaver af hospitalet, såsom vedligeholdelse, rengøring og vagtservice, mens regionerne varetager de øvrige opgaver, såsom portør, administration og den sygefaglige stab.

En af erfaringerne med PPP fængslet HMP i Altcourse, var at driftsomkostningerne blev reduceret med optil 86%, samt at medarbejderomkostningerne blev halveret. Fængslet blev opført af et PPP selskab med flere forskellige koncerner som aktionærer, såsom Group4 og Tarmac. Der vil ifølge erfaringerne fra udlandet kunne spares på driftsomkostningerne ved, at udbyde hospitalerne som OPP projekter, midler der kan benyttes til andre samfundsmæssige formål.

Projekter med en mindre anlægsværdi, projekter hvor det ikke er muligt at opstille en klar grænseflade med bestiller og leverandører, samt projekter hvor de totaløkonomiske fordele ikke er til at opnå, vil til stadighed blive udført som traditionelle entrepriseopgaver. Herefter kan den offentlige myndighed vælge at udlicitere driftsopgaven til en privat driftsentreprenør.

Kilder:

1. •(KPMG); OPP-Markedet i Danmark 2005-2010; KPMG og Erhvervs- og Byggestyrelsen, juni 2005
   

2. •(FOPS); Foreningen for Offentlig Privat Samarbejde; Medlemsarrangement d. 3. november 2010
   

3. •(Liborius); Mødereferat med Torben Liborius, erhvervspolitiskchef Dansk Byggeri
   

4. •(Bækkeskov); Mødereferat med Flemming Bækkeskov, direktør E. Pihl & Søn A.S.
   

5. •(Gribskov); Mødereferat med Mads Bo Bojesen, projecktchef, og Julie Mortensen, økonomiskkonsulent, begge Gribskov Kommune
   

6. •(Godtskolebyggeri); Godt skolebyggeri, 30. marts 2011
   

7. •(Odense); Musik og Teaterhus, 18. april 2011
   

8. •(Scharff); Telefoninterview med Jakob Scharff, projektchef Kommunernes Landsforening
   

9. •(Metro); Politisk ja til Metroselskabets italienske valg, 21. december 2010