Som beskrevet i foregående kapitel er OPP en forholdsvis ny samarbejdsmodel for danske bygge- og anlægsopgaver. Derfor er erfaringerne også sparsomme. I dette kapitel behandles erfaringerne fra de tre pilotprojekter, Rigsarkivet, Kiplev-Sønderborg motorvejen og Vildbjerg Skole.

Rigsarkivet

En af erfaringerne fra udbudsfasen af Rigsarkivet var at det er vigtigt at sammensætte det rigtige hold. Slots- og Ejendomsstyrelsen havde rollen som bestiller på projektet, men det var vigtigt for dem, at brugerne, Kulturministeriet og Statens Arkiver, blev inddraget i beslutningsprocessen. Der blev nedsat både styre- og projektgrupper med deltagelse af alle parter.

Eftersom projektet var et pilotprojekt og der ikke tidligere var gennemført OPP projekter i samme størrelsesorden var det vigtig for Slots- og Ejendomsstyrelsen at få en bestillerrådgiver der havde erfaringer fra udenlandske OPP projekter. Bestillerrådgiverens opgave var at bistå Slots- og Ejendomsstyrelsen med en nytænkende procesorienteret rådgivning, der giver ”mere værdi for pengene”, dette i forbindelse med udbud, kontrahering med leverandøren og efterfølgende tilsyn med projekterings- og anlægsfasen (Bukh, side 55).

Pihl og Kemp & Lauritzen er henholdsvis anlægs og driftsentreprenør for OPP selskabet på Rigsarkivet. En af de erfaringer der fra leverandørside er gjort på projektet er det gode samarbejde mellem bestiller og leverandør. Der er efter ibrugtagning af byggeriet fremkomme nogle ændringsønsker fra bestillers side, flere af disse ændringer er aftalt direkte mellem bestiller og driftsentreprenør udenom OPP selskabet. (Bækkeskov)

I forbindelse med København Energis udbredelse af fjernkøling er dette blevet muligt for Rigsarkivet. Fjernkøling er en billigere kølemetode end traditionelle kølemaskiner. Den besparelse der kan opnås ved overgang til fjernkøling deles mellem bestiller og OPP selskabet. På denne måde er OPP selskabet medvirkende til, at driftsøkonomien og totaløkonomien er i fokus og optimere successivt i hele kontraktperioden. (Bækkeskov)

Kiplev-Sønderborg motorvejen

Et motorvejs byggeri er en del anderledes end traditionelle ejendomsbyggerier som OPP. En af grundpillerne i OPP er den arkitektoniske frihed som leverandøren har. Ved et motorvejsbyggeri vil det være nødvendigt for bestillersiden på forhånd at fastlægge traceet for vejstrækningen. Dette har bl.a. baggrund i at amtet varetog alle opgaver, risici og omkostninger ved ekspropriationen.

Det tidligere Sønderjyllands Amts erfaringer med OPP projektet Kiplev-Sønderborg motorvejen er primært risikofordelingen mellem bestilleren og leverandøren. Amtet brugte derfor en del ressourcer på at analysere hvorledes fordelingen af risici skulle opstilles. Amtet havde derfor på forhånd opstillet en risikofordeling mellem leverandøren og bestilleren, jf. tabel 1.

Tabel 1: Fordeling af risici Kiplev-Sønderborg motorvejen (Bukh, side 111).

Amtet valgte at OPP selskabet ikke skulle have risikoen vedrørende ekspropriationen og eventuelle arkæologiske fund, idet dette ville vanskeliggøre tilbudsprojektet fra leverandørens side, og dermed fordyre projektet.

En anden erfaring som amtet gjorde i forbindelse med udbudsfasen og dialogen med de bydende leverandører, var at de kunne skære af anlægsperioden samt projekterings- og anlægsomkostningerne. Amtet udførte herefter følsomhedsanalyser for at efterprøve udmeldingerne fra de bydende. Disse analyser viste at skønnet vedrørende anlægsbesparelser og risiko på anlægsomkostninger ville kunne medføre betydelige ændringer i det samlede resultat. Resultatet understøttede amtet i deres valg udbudsform.

Den tredje væsentlige erfaring fra Kiplev-Sønderborg motorvejsprojektet var fastlæggelsen af hvorledes byggeriet/anlægget blev overdraget til bestilleren. Da OPP projekter typisk har en levetid på 25 – 30 år mens, at bygningsværket ofte har en levetid på op til 100 år, er det vigtigt med tilstanden af bygningsværket ved overdragelsen. Som Sønderjyllands Amt udtrykte det, ville det væsentligt fordyre projektet hvis amtet forventede at vejen blev afleveret som en ny vej ved overdragelsen. Mens det ville give amtet store vedligeholdelsesomkostninger hvis tilstanden ved overdragelsen var dårlig (Bukh, side 117).

Vildbjerg Skole

I forbindelse med Vildbjerg Skole havde projektgruppen fra bestillersiden speciel fokus på udbudsfasen. Projektet var et af de første OPP projekter i Danmark, derfor var der mange ukendte og uafprøvede elementer i forbindelse med udbudsprocessen.

Kommunen oprettede en politisk styregruppe, samt en projektgruppe bestående af skoleledelsen, lærerepræsentanter, forældrerepræsentant, elevrepræsentant samt skoledirektøren. Udvalgets opgave var at beskrive, hvorledes den nye skole skulle se ud, med krav, visioner og ønsker for den nye skole i 30 år (Bukh, side 76).

Kommunen valgte at benytte udbudsformen ”Konkurrencepræget dialog” som det første projekt i Danmark. Det er en udbudsform som benyttes i forbindelse med projekter som anvendes ved ”særligt komplekse kontrakter”. Det er en udbudsform som er omfattende og stiller store krav til både bestillerne og leverandørerne, idet det skal sikre lige konkurrencevilkår for alle parter i udbudsfasen (Bukh, side 83).

Der var stor interesse fra leverandørsiden til at deltage i projektet og 12 konsortier søgte prækvalifikation, hvoraf fem blev udvalgt. Det er kommunens erfaring at flere af konsortierne ikke havde kompetencerne til løse opgaven, samt at de ikke havde forberedt sig på det omfattende arbejde som skal udføres i forbindelse med ”konkurrencepræget dialog” (Bukh, side 84).

Udbudsfasen blev opdelt i to faser, hvor der i den første fase blev drøftet hvorledes de overordnede tekniske, juridiske og finansielle problemstillinger skulle løses. Den anden fase blev brugt på at indkredse problemstillingerne således de kunne opfylde skolens behov. I forbindelse med den konkurrenceprægede dialog blev det hurtigt klart for kommunen at der med fordel kan føres dialoger med leverandøren opdelt efter fagområder. Kommunen afholdte efter første fase halvdagsmøder hvor leverandørerne mødte op med både arkitekt, ingeniør, jurist, bank, entreprenør og facility manager (Bukh, side 85).

En af erfaringerne som blev gjort i forbindelse med Vildbjerg Skole var, at det var vigtigt at inddrage alle parter i forbindelse med udarbejdelse af projektgrundlaget for OPP projektet. En anden erfaring der blev gjort i forbindelse med udbudsfasen var, at bestilleren skal være meget specifik i sine krav til leverandørerne, såsom hvilke punkter der er ufravigelige krav og hvad der er ønsker (Bukh, fra side 76).

4.4. Pihls (leverandør) erfaringer med OPP udbudsprocessen

En af de erfaringer E. Pihl & Søn (Pihl) har gjort i forbindelse med OPP er at risikofordelingen mellem bestilleren og leverandørerne ikke er optimalt. Slots- og Ejendomsstyrelsen, der ofte er bestiller ved statslige projekter, udbyder OPP projekterne således at leverandørerne skal overtage alt projektrisiko. Et eksempel herpå er jordbundsforhold, der ved en normal risikofordeling i henhold til ABT93 varetages af bygherren/bestilleren. Kommunerne har derimod en mere fornuftig fordeling af risikoen mellem bestiller og leverandører, en risikofordeling der minder om den normale fordeling ved bygge- og anlægsprojekter (Bækkeskov).

Det er Pihls erfaring af udbudsprocessen ved kommunale OPP udbud er bedre end ved de statslige udbudsprojekter. Dette har baggrund i at kommunerne oftest benytter den samme bestillerrådgiver, en rådgiver der har en praktisk tilgangsvinkel til OPP udbudsprocessen. De statslige bestillere benytter bl.a. kammeradvokaten, der har en høj teoretisk tilgangsvinkel til OPP projekterne. Dette gør at fokus i dialogfasen kan fjernes fra diskussionen af funktionaliteten og brugen af byggeriet (Bækkeskov).

Den konkurrence præget dialog er, efter Pihls erfaringer, god for afstemnings af forventninger til funktionaliteten og brugen af byggeriet. Det er en proces som er vigtig og ikke kan fjernes, omfanget af dialogmøder skal udgøre mindst 3 – 4 møder. Ved et kommunerne benytter den samme bestillerrådgiver, kan de juridiske områder af kontrakterne genbruges fra projekt til projekt som et standardparadigme. (Bækkeskov)

Kilder:

1. •(Bukh); Det er så yndigt at følges ad - danske erfaringer med offentlig-privat partnerskaber; Per Nikolaj Bukh og Torben Korsager; Børsens Forlag; 2006
   

2. •(Bækkeskov); Mødereferat med Flemming Bækkeskov, direktør E. Pihl & Søn A.S.