Ved undersøgelsen af potentialet for OPP af de kommunale bygge- og anlægsprojekter tages der udgangspunkt i budgetterne for 2011, hvor der er opstillet budgetoverslag for årerne 2012, 2013 og 2014. Budgetterne er hentet på de kommunale hjemmesider, i dokumentet “Bilag I potentialet i OPP.pdf” er en opsummering af budgetterne oplistet.

Anlægsudgifter vedrørende byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger er ikke medtaget i denne undersøgelse. I bogen ”Det er så yndigt at følges ad” argumenteres det af Mads Uldall, erhvervskonsulent i Roskilde Kommune, at byudviklingsprojekter kan udføres i samarbejde med private leverandører som OPP projekter (Bukh, side 165). Begrundelsen for at potentialet for OPP vedrørende byudviklingsprojekter ikke er medtaget i denne rapport er at det har været svært at opgøre potentialet uden indgående kendskab til de enkelte projekter og de forudsætninger der ligger bag projekterne. Et eksempel på et Offentligt-Privat Samarbejde (OPS) vedrørende byudvikling er By og Havns byudvikling af Marmormolen i Nordhavnen i København, hvor der er indgået et samarbejde med Nordkranen, der udvikler ejendomme og byggegrunde (By og Havn).

Generelt

I henhold til de kommunale budgetter afsættes der i 2011 i alt 14.445 mio. kr. til investeringer i bygge- og anlægsprojekter, jf. tabel 1. Dette dækker over alle anlægsinvesteringer i de enkelte kommuner, det vil sige fra mindre vedligeholdelsesudgifter, som ikke indgår i driften, til nye skoler, plejecentre, administrationsbygninger m.m. Tallene i parentes angiver antallet af kommuner med samlede anlægsbudgetter over 100 mio. kr.

Tabel 1: Sum af anlægsudgifter i de kommunale anlægsbudgetter i mio. kr., for årerne 2011-2014. Tal i parentes er antallet af kommuner med anlægsbudgetter over 100 mio. kr.

For 2011 har 34 ud af 98 kommuner anlægsbudgetter over 100 mio. kr., hvor de store kommuner såsom København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg er toneangivende med anlægsbudgetter i 2011 på henholdsvis, 3.179, 1.953, 372, 438 og 368 mio. kr.

Figur 1 er en illustration hvoraf det fremgår at Region Hovedstaden har det største anlægsprojekt, efterfulgt af Region Midtjylland. Med et anlægsbudget i Københavns Kommune på 3.179 mio. kr. udgør dette halvdelen af regionens samlede anlægsbudget, til sammenligning udgør Region Midtjyllands samlede anlægsbudget ca. det samme som Københavns Kommune.

Figur 1: Illustration af de samlede budgetterede anlægsudgifter i kommunerne i årerne 2011-2014.

Trafik og infrastruktur

På figur 2 er de samlede investeringer i trafik og infrastruktur illustreret for hver region, som det ses af figuren er der afsat ca. 3.100 mio. kr. til investeringer i infrastrukturen for 2011 i de danske kommuner. Af tabel 2 fremgår det at kun tre kommuner i 2011 har anlægsbudgetter på over 100 mio. kr. og at ni kommuner har anlægsbudgetter mellem 50 og 100 mio. kr.

Figur 2: Illustration af de samlede investering i trafik og infrastruktur i årerne 2011-2014.

Tabel 2: Oversigt over kommuner med anlægsbudgetter vedrørende trafik og infrastruktur over 100 mio. kr., tal i parentes er kommuner med anlægsbudgetter mellem 50 og 100 mio. kr.

Ved en gennemgang af budgetterne har tre kommuner projekter der kan være relevante som OPP projekter:

1. •Københavns Kommune: Overslagsberegning, jf. metodebeskrivelse – 1.182 mio. kr.
   

2. •Århus Kommune: Marselis Boulevard – 224 mio. kr.
   

3. •Aalborg Kommune: Ny vej – 242 mio. kr.
   

Ved Aalborg Kommune er det ikke nærmere bestemt om der budgetteres med én ny vej eller projektet omhandler flere vejstrækninger. Med hensyn til teorien omkring bundtning af opgaver vurderes det at projektet vil være velegnet som OPP projekt.

Det anslås at det samlede OPP potentiale vedrørende trafik og infrastruktur i kommunerne udgør 1.648 mio. kr. fordelt på tre kommuner.

Som det ses af tabel 3 er potentialet for OPP ikke større ved at bundte projekterne internt i kommuner, dette primært fordi de kommunale vejprojekter ikke er store nok.

Tabel 3: Samlet anlægsværdi for projekter i de enkelte kommuner i hver region med potentiale for henholdsvis OPP og OPP Light vedr. undervisning og kultur. Beløb i 1.000 kr.

Undervisning og kultur

Figur 3 er en illustration af de samlede investeringer i kommunerne vedrørende undervisning og kultur opdelt pr. region. Ligesom som ved ”Trafik og infrastruktur” sektoren har kommunerne i Region Hovedstaden markant det største anlægsbudget. tabel 4 angiver hvor mange kommuner i hver region der har et anlægsbudget over 100 mio. kr. Som det ses af tabellen har fem kommuner i 2011 et anlægsbudget over 100 mio. kr. og 17 et anlægsbudget mellem 50 og 100 mio. kr.

Figur 3: Illustration af de samlede investeringer i undervisning og kultur i årerne 2011-2014.

Tabel 4: Oversigt over kommuner med anlægsbudgetter vedrørende undervisning og kultur over 100 mio. kr., tal i parentes er kommuner med anlægsbudgetter mellem 50 og 100 mio. kr.

Tabel 5 er en opsummering af potentialet for OPP i kommunerne vedrørende projekter indenfor undervisning og kultur. I Århus Kommune skal der opføres et nyt mediehus, hvor der over de næste fire år er afsat i alt 1.639 mio. kr., projektet er allerede igangsat i storentrepriser og indgår derfor ikke i opgørelsen. Potentialet for OPP kan opjusteres hvis der bundtes mellem flere projekter indenfor samme kommune. Som det fremgår af tabel 50 kan potentialet opskrives til 3.886 mio. kr., mod 2.788 mio. kr. uden bundtning.

Tabel 5: Samlet anlægsværdi for projekter i de enkelte kommuner i hver region med potentiale for henholdsvis OPP og OPP Light vedr. undervisning og kultur. Beløb i 1.000 kr.

Som det ses af tabel 5 er det samlede potentiale for OPP vedrørende undervisning i alt 2.788 mio. kr., hvis der bundtes kommer potentialet op på 3.886 mio. kr.

De fleste projekter indenfor sektoren vedrører opførelsen af nye skoler. I kapitel 11 Ny Helsinge Skole behandles opførelsen af en ny skole i Gribskov Kommune, hvor det belyses hvilken samarbejds- og finansieringsmodel der er mest optimalt for et projekt med en anlægsværdi på ca. 140 mio. kr., og dermed lidt over af tærskelværdien på 100 mio. kr.

Sundhedsområdet

Figur 4 illustrerer investeringerne i sundhedsområdet i kommuner fordelt pr. region. Som det ses af figuren er investeringerne beskedne i forhold til de øvrige sektorer, og den eneste region med investeringer over 100 mio. kr. er Region Hovedstaden.

Figur 4: Illustration af de samlede investeringer i sundhedsområdet i årerne 2011-2014.

Sammenlignes figur 4 og tabel 6 fremgår det at kun én kommune har et anlægsbudget over 100 mio. kr. Det er Frederiksberg Kommune der opfører et nyt plejehjem, budgettere til ca. 169 mio. kr., jf. tabel 7. I andre kommunale budgetter er opførelse af plejehjem og centre budgetteret under sektoren ”Social og sundhedsvæsenet”. Sektoren er derfor lidt konfus.

Tabel 6: Oversigt over kommuner med anlægsbudgetter vedrørende sundhedsområdet over 100 mio. kr., tal i parentes er kommuner med anlægsbudgetter mellem 50 og 100 mio. kr.

Tabel 7: Samlet anlægsværdi for projekter i de enkelte kommuner i hver region med potentiale for henholdsvis OPP og OPP Light vedrørende sundhedsområdet. Beløb i 1.000 kr.

Social og sundhedsvæsenet

Figur 5 er en illustration af de budgetterede anlægsudgifter til social og sundhedsvæsnet. Som det ses af figuren er dette sektoren der har de højeste budgetterede anlægsudgifter for kommunerne. Sektoren omhandler bl.a. investeringer i daginstitutioner, plejecentre, ældreboliger m.m.

Figur 5: Illustration af de samlede investeringer i social og sundhedsvæsenet i årerne 2011-2014.

Tabel 8 er en opstilling af hvor mange kommuner i de enkelte regioner der har et anlægsbudget for sektoren over 100 mio. kr. pr. år., tallene i parentes er de kommuner med budgetter mellem 50 og 100 mio. kr. Som det ses af tabellen har otte kommuner i 2011 et budget over 100 mio. kr. og 12 kommuner et budget mellem 50 og 100 mio. kr.

Tabel 8: Oversigt over kommuner med anlægsbudgetter vedrørende social og sundhedsvæsenet over 100 mio. kr., tal i parentes er kommuner med anlægsbudgetter mellem 50 og 100 mio. kr.

Undersøges de kommunale investeringsbudgetter nærmere kan det samlede potentiale for OPP bestemmes, jf. tabel 9 hvoraf det fremgår at potentialet for OPP indenfor sektoren social og sundhedsvæsenet er ca. 3.001 mio. kr. Potentialet for OPP Light kan opgøres til 1.457 mio. kr. Tages bundtning af projekter med i betragtningen kommer potentialet for OPP op på 4.164 mio. kr., mens OPP Light potentialet reduceres til 422 mio. kr.

Tabel 9: Samlet anlægsværdi for projekter i de enkelte kommuner i hver region med potentiale for henholdsvis OPP og OPP Light vedrørende social og sundhedsvæsenet. Beløb i 1.000 kr.

Administration m.v.

I tabel 10 angives det at fem kommuner i 2011 har anlægsbudgetter over 100 mio. kr. og seks kommuner har budgetudgifter mellem 50 og 100 mio. kr. indenfor sektoren.

Tabel 10: Oversigt over kommuner med anlægsbudgetter vedrørende administration m.v. over 100 mio. kr., tal i parentes er kommuner med anlægsbudgetter mellem 50 og 100 mio. kr.

Figur 6 er en illustration af anlægsudgifterne til administration, forsyning m.v.

Figur 6: Illustration af de samlede investeringer i administration m.v. i årerne 2011-2014.

Ved en nærmere undersøgelse er det kun tre kommuner der har projekter med en anlægsværdi over 100 mio. kr. Det er København, Gentofte og Århus. I Århus Kommune har de et projekt vedrørende opførelse af ny kontorbygning for 122 mio. kr. Gentofte Kommune har afsat 135 mio. kr. til modernisering af eksisterende bygninger. Det kan her diskuteres om dette har potentialet som OPP. Projektet er medtaget, idet der kan være et potentiale hvis det får bygninger og der efterfølgende kan laves en driftsaftale. For Københavns Kommune er der overslagsmæssigt afsat 200 mio. kr. til opførelse af nye administrative bygninger, dette er gjort efter samme betragtninger som tidligere benyttet.

Tabel 11: Samlet anlægsværdi for projekter i de enkelte kommuner i hver region med potentiale for henholdsvis OPP og OPP Light vedrørende administration m.v. Beløb i 1.000 kr.

Opsummering

Tabel 18 er en opsummering af potentialet for OPP i kommunerne. Som det ses af tabellen er det bedste potentiale for OPP indenfor sektorerne undervisning og kultur samt social og sundhedsvæsenet hvor potentialet er henholdsvis 2.788 og 3.001 mio. kr.

Hvis der bundtes hæves potentialet for OPP i kommunerne, således at potentialet for de to store områder kommer op på henholdsvis 3.886 og 4.164. I undersøgelsen er der ikke taget hensyn til bundtning mellem sektorerne og kommunegrænserne.

Tabel 12: Oversigt over potentialet for OPP og OPP Light projekter i Danmark fordelt på sektorer. Beløb i 1.000 kr.

Det samlede potentiale for OPP i kommunerne er 7.963 mio. kr., og hvis der bundtes hæves potentialet til 10.224 mio. kr. Potentialet for OPP Light projekter er 2.470 mio. kr. og med bundtning reduceres tallet til 847 mio. kr.

Kilder:

1. •(Bukh);