Finansloven for 2011 er 24 paragraffer dækkende over budget for de kongelige, folketinget og ministerierne, hvor der forekommer anlægsinvesteringer for otte ministerier. Tabel 1 er hovedoversigten for statsbudgettet for 2011, samt budgetoverslag for årerne, 2012 – 2014.

Tabel 1: Hovedoversigt over statsbudgettet for 2011 - 2014. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov).

Som det ses af tabellen har otte ministerier anlægsinvesteringer, hvoraf følgende seks ministeriers anlægsbudgetter er interessante med hensyn til potentialet for OPP projekter:

1. •§7 Finansministeriet
   

2. •§12 Forsvarsministeriet
   

3. •§20 Undervisningsministeriet
   

4. •§23 Miljøministeriet
   

5. •§24 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri
   

6. •§28 Transportministeriet
   

I de efterfølgende afsnit vil de udvalgte ministeriers anlægsbudgetter blive nærmere

undersøgt.

§7 Finansministeriet

For finansåret 2011 er der afsat 279,6 mio. kr. til anlægsbevillinger, for budgetoverslagsårene 2012 – 2014 er der afsat henholdsvis 204,0, 143,7 og 141,1 mio. kr. Anlægsbevillingerne gives til Slots- og Ejendomsstyrelsen – Slotte og haver samt Udvikling og opretning af Christianiaområdet.

Anlægsbevillingen til Slots- og Ejendomsstyrelsen for de kommende fire år er følgende:

1. 2011:  269,5 mio. kr.
   

2. 2012:  193,9 mio. kr.
   

3. 2013:  133,6 mio. kr.
   

4. 2014:  131,0 mio. kr.
   

Heraf afsættes der i hvert af årerne 86,4 mio. kr. til vedligeholdelse, samt 41,4 mio. kr. som rådighedspulje til renovering af statens slotte. De resterende midler benyttes alle på projekter som er budgetteret før dette års finanslov. I dette års finanslov er der ikke afsat midler til nye byggeprojekter for Finansministeriet. Det vurderes ikke at midlerne til renovering og vedligeholdelse af statens slotte vil blive udført som OPP projekter, derfor indgår disse ikke i opgørelsen over potentialet for OPP. Idet de budgetterede projekter på finansloven allerede er igangsatte projekter vil disse heller ikke indgå som potentielle OPP projekter.

Til udvikling og opretning af Christianiaområdet afsættes der for finansåret 2011 og budgetoverslagsårene 2012 – 2014 hvert år 10,1 mio. kr. Midlerne indgår ikke i opgørelsen.

§12 Forsvarsministeriet

For Forsvarsministeriet afsættes der følgende til anlægsbevillinger:

1. 2011:  902,1 mio. kr.
   

2. 2012:  557,4 mio. kr.
   

3. 2013:  577,2 mio. kr.
   

4. 2014:  337,0 mio. kr.
   

Disse anlægsbevillinger fordeles på følgende poster:

Tabel 2: Anlægsbevillinger for §12 Forsvarsministeriet. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §12, side 30, 36, 43 og 44).

For søværnet er midlerne afsat til investeringer i materielinvesteringer, såsom nye skibe. Derfor indgår disse ikke i potentialet for OPP.

Vedrørende investeringerne i bygge- og anlægsprojekter blev der med finansloven fra 2010 afsat 500 mio. til endnu ikke specificerede moderniseringer, hvor første investering foretages i år 2012. I årerne 2012 – 2014 afsættes der henholdsvis 101, 101 og 201 mio. kr. i alt 403 mio. kr. Derudover afsættes der i årerne 2011 – 2014 henholdsvis 103,1, 39, 363 og 122 mio. kr. som rådighedspulje til mindre byggearbejder i alt 627,1 mio. kr. I forbindelse med strukturtilpasningerne 2005 – 2009 afsættes der i budgetårene henholdsvis 3, 48, 35 og 2 mio. kr. i alt 88 mio. kr. Det vurderes at midlerne afsat til mindre bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med strukturtilpasningerne ikke kan bundtes med de øvrige bygge- og anlægsarbejder, derfor indgår disse ikke potentialet for OPP.

Danmark bidrager med midler til etablering af et nyt NATO hovedkvarter, med i alt 246,2 mio. kr. over de næste fire år. Det er i finansloven bogført under posten ”Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram”, derfor antages det at byggeriet af hovedkvarteret ikke udføres i Danmark, og ikke vil indgå som et potentielt OPP projekt.

Til det nationalt finansierede NATO-investeringsprogram budgetteres der med i alt 75,6 mio. kr. Der er i finansloven ikke nærmere beskrevet hvorledes midlerne skal benyttes. Beløbet er under tærskelværdien for OPP og vil derfor ikke indgå i opgørelsen af potentielle OPP projekter.

Det samlede potentiale for OPP i forsvaret kan opgøres til kontiene vedr. ”endnu ikke specificerede moderniseringer” og ”mindre byggearbejder” for i alt 1.030,1 mio. kr.

§20 Undervisningsministeriet

I Undervisningsministeriet afsættes der følgende til anlægsbevillinger:

1. 2011:  111,2 mio. kr.
   

2. 2012:  35,1 mio. kr.
   

3. 2013:  29,1 mio. kr.
   

4. 2014:  29,1 mio. kr.
   

Disse midler er afsat til følgende formål for budgetårene 2012 – 2014.

Tabel 3: Oversigt over budgetterede anlægsudgifter for §20 Undervisningsministeriet. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §20, side 305).

De overførte anlægsarbejder vedrører endnu ikke afsluttede bygge- og anlægsarbejder, samt 1 års eftersyn på ibrugtagne byggerier. Disse midler er derfor ikke medtaget i potentialet for OPP. Det vurderes at der for Undervisningsministeriet side ikke vil forekomme projekter som er potentielle OPP projekter.

Undervisningsministeriet har derudover afsat 235,2 mio. kr. til bygge og anlægsopgaver i finansåret 2011, samt 60,6 mio. kr. budgetoverslagsåret 2012. For henholdsvis 185,2 og 55,6 mio. kr. vedrører disse midler bygge- og anlægsarbejder for overførte amtslige uddannelsesinstitutioner, det er projekter som alle er igangsatte og forventes afsluttet i 2012. De resterende 50 og 5 mio. kr. for henholdsvis 2011 og 2012, afsættes til en rådighedspulje for mindre byggearbejder som følge af myndighedspåbud. (Finanslov §20, side 305) Disse midler indgår ikke i potentialet for OPP, idet projekterne enten er igangsatte eller midler der skal benyttes for at byggerier lever op til gældende lovgivning.

§23 Miljøministeriet

I Miljøministeriet afsættes der følgende til anlægsbevillinger:

1. 2011:  142,5 mio. kr.
   

2. 2012:  120,5 mio. kr.
   

3. 2013:  115,8 mio. kr.
   

4. 2014:  106,9 mio. kr.
   

Disse midler er afsat til følgende formål for budgetårene 2011 – 2014.

Tabel 4: Oversigt over anlægsbevillinger i Miljøministeriet. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §23, side 29 og 71).

Til den statslige skovrejsning er der i årerne 2010 – 2015 afsat midler til realisering af bynære statslige skovrejsning. På grund af afgrænsningen i dette projekt vil midlerne ikke indgå som potentielle OPP projekter.

Naturforvaltningen, landdistriktsprogrammet omhandler projekter til fremme af bedre tilgængelighed, rekreation, uddannelse og information, samt etablering af vandre-, motions- og løbestier. Det vurderes at disse projekter kan indgå som potentielle OPP projekter. Det antages at opførelsen og driften vandre-, motions- og løbestier kan kombineres med uddannelse og informationen, opgaver der kan varetages af en privat leverandør.

Anlægsbevillingerne til ”LIFE” projekter udgør et beløb mindre end tærskelværdien på 100 mio. kr. og medtages derfor ikke i opgørelsen for potentielle OPP projekter.

Kontoen til ”Friluftsliv” omhandler de samme projekter som ”Naturforvaltning”, hvor der i årerne 2010 – 2015 er der afsat i alt 80 mio. kr., hvis disse projekter bundtes vil de medtages som potentielle OPP projekter.

Samlet vil potentialet for OPP i Miljøministeriet udgøre i alt 226,8 mio. kr.

§24 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri

I Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri afsættes der følgende til anlægsbevillinger:

1. 2011: 290,7 mio. kr.
   

2. 2012: 274,5 mio. kr.
   

3. 2013: 312,5 mio. kr.
   

4. 2014: 262,5 mio. kr.
   

Disse midler er afsat til følgende formål for budgetårene 2011 – 2014.

Tabel 5: Oversigt over anlægsbevillinger i Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §24, side 31).

Anlægsbevillingerne til ejendomme under ”FødevareErhverv” overstiger ikke tærskelværdien for OPP projekter og medtages derfor ikke i opgørelsen for potentielle OPP projekter.

Til kontiene vedrørende vådområdeindsatsen er der budgetteret med køb og salg af henholdsvis erstatningsjord og projektjord i forbindelse med gennemførelse af jordfordelinger med henblik på genopretning af vådområder. Det vurderes at disse projekter ikke vil have interesse som OPP projekter.

§28 Transportministeriet

I Transportministeriet afsættes der følgende til anlægsbevillinger:

1. 2011:  10.314,1 mio. kr.
   

2. 2012:  13.898,3 mio. kr.
   

3. 2013:  13.320,9 mio. kr.
   

4. 2014:  10.758,0 mio. kr.
   

Disse midler er afsat til følgende formål for budgetårene 2011 – 2014.

Tabel 6: Oversigt over anlægsbevillinger i Transportministeriet. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §28, fra side 14).

Den centrale anlægsreserve omhandler midler afsat til igangværende vejprojekter, anlægsreserve til Banedanmarks signalprogram, samt reserver til baneanlægsprojektet vedr. Anlæg af ny bane København – Ringsted. Disse midler medtages ikke som potentielle OPP projekter, idet midlerne er afsat som anlægsreserver.

Transportpuljerne er en række puljer med henblik på at forbedre miljøet, sikkerheden og mobiliteten i transportsystemet. Der er afsat midler til følgende projekter:

Tabel 7: Budgetspecifikation for transportpuljer. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §28, side 16).

Til fremme af den kollektive trafik i Århus er der forlodsreserveret 500 mio. kr. Samlet er der afsat i alt 1.556,8 mio. kr. Det vurderes at disse midler ikke vil have potentiale som OPP projekter, idet der ikke indgår større samlede anlægsprojekter.

Stationsmoderniseringer vedrørende modernisering af S-togs stationer, er der samlet afsat 64,8 mio. kr. Beløbet er væsentligt under tærskelværdien, og medtages derfor ikke i vurderingen af OPP potentialet.

De nye teknologiske muligheder omhandler fremme af teknologiske initiativer til at reducere trængsler, forbedre trafiksikkerhed og miljø på de trafikerede veje. Det vurderes at midlerne benyttes til informationstavler såsom på Motorring 3 ved Køberhavn. Det vil sige til projekter vedrørende eksisterende vejstrækninger. Midlerne medtages ikke som potentielle OPP projekter.

Midlerne til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse omhandler, at fremme fremkommeligheden til den overordnede infrastruktur, både ved bane- og vejforbindelser. Midlerne benyttes på flere projekter, hvor der kan være langt mellem de enkelte projekter, dermed forsvinder muligheden for bundte projekter. Midlerne medtages derfor ikke i opgørelsen for OPP potentialet.

Kontoen vedrørende mere cykeltrafik omhandler en pulje til at forbedre forholdene for cyklisterne. Staten medfinansierer projekter under kommunalt regi. Derfor er midlerne medtaget i opgørelsen for OPP i kommunale bygge- og anlægsprojekter.

Midlerne til fremme af en bedre trafiksikkerhed omhandler indsatser til trafikfremmende installationer, kampagneindsatser og udvikling af nye metoder. Midlerne medtages ikke som potentielle OPP projekter.

Til at fremme gods på bane afsættes der over de næste fire år i alt 111,2 mio. kr. Pengene skal benyttes bl.a. til at styrke samspillet mellem jernbane og havne. Det vurderes at disse projekter ikke vil have potentiale som OPP projekter, idet der ikke vil forekomme større bygningsanlæg og at midlerne benyttes på informationskampagner til at fremme samspillet.

Til støjbekæmpelsen fra trafik afsættes der i alt 261,7 mio. kr. Pengene er bevilget til specifikke projekter, som ikke er nærmere beskrevet. Hvis det antages at projekterne har en volumen der gør dem attraktive som OPP, medtages de i opgørelsen for OPP.

Ved anlæg af hovedlandeveje budgetteres med allerede igangsatte projekter og kommende projekter. Der oplyses i finansloven følgende kommende projekter som kan have potentiale som OPP projekter:

1. •Slagelse omfartsvej 1. og 2. etape – samlet projektbevilling: 507 mio. kr.
   

2. •Greve S – Solrød S (Køge bugt 1. etape) – samlet projektbevilling: 1.413,1 mio. kr.
   

3. •Overødvej – Hørsholm S (Helsingørmotorvejen 1. etape) – samlet projektbevilling: 1.155,4 mio. kr.
   

4. •Nordlig omfartsvej ved Næstved – samlet projektbevilling: 585,3 mio. kr.
   

5. •Nykøbing Falster omfartsvej – samlet projektbevilling: 183,7 mio. kr.
   

Samlet vil potentialet for OPP vedrørende anlæg af hovedlandeveje have en værdi på 3.844,5 mio. kr.

Kontoen til fremme af sikkerhed og miljø vedrører mindre anlægsforbedringer på vejnettet. Kontoen benyttes både til statens eget vejnet og til medfinansiering til forbedringer af sikkerheden og miljøet på de kommunale veje. Idet kontoen benyttes til mindre projekter vurderes det at midlerne ikke vil have potentiale som OPP projekter.

Vedrørende drift og vedligeholdelse af statsvejnettet budgetteres der med vedligeholdelsen af asfaltbelægning, store og mindre bygningsværker og løbende drift af veje og broer. Vedligeholdelsesomkostninger udgør ca. 2/3 af de samlede omkostninger på posten, der fordeles på posterne belægninger, små – og store bygningsværker:

Tabel 8: Budgetspecifikation af drift og vedligeholdelsesomkostninger af statsveje. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §28, side 54).

Vedligeholdelsesomkostninger til vejnettet vedrørende belægninger vurderes ikke at have potentiale som OPP, det vil ikke være attraktiv for potentielle leverandører at overtage en slidt vejstrækning. De små og store bygningsværker vurderes heller ikke at have interesse som OPP, idet bygningsværkerne er broer. Med samme argumentation som ved belægningerne, vurderes det at bygningsværkerne ikke vil have OPP potentiale.

Vedrørende kystbeskyttelse er alle projekter allerede igangsatte projekter, derfor vil midlerne ikke indgå i opgørelsen over potentielle OPP projekter.

Banedanmark har afsat midler til anlægsbevillinger for i alt 2.147,0 mio. kr. heraf er 1.603.2 mio. kr. afsat til anlægsprojekter. Af disse er 496,2 mio. kr. afsat til udbygning af Nordvestbanen, som er igangsat. De resterende 1.107,0 mio. kr. er til rådighed for kommende projekter, eksempelvis flytning og modernisering af Enghave Station. Resten af anlægsbevillingen er afsat til mindre projekter som ikke vil have interesse som OPP projekter. I alt medtages de 1.107 mio. kr. som potentielle OPP projekter.

Kontoen vedrørende Banedanmarks fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet benyttes til afholdelse af udgifter til vedligeholdelse, fornyelse, forundersøgelser, projektering, udbud m.m. Med hensyn til anlægsbevillingen fordeles disse på kontiene opstillet i tabel 9.

Tabel 9: Budgetspecifikation for Banedanmark konto vedrørende fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. * - Øvrigt benyttes til strømforsyninger, sikring og fjernstyring m.m. Beløb i 1.000 kr. (Finanslov §28, side 122).

Som det kan ses af tabel 9 afsættes der henholdsvis 3.214,5 og 1.269,6 mio. kr. til spor og broer, hvis disse midler benyttes til udskiftning af eksisterende jernbanestrækninger vil de medtages som potentielle OPP projekter. Det vurderes at en privat leverandør vil have interesse i at opføre og vedligeholde en total fornyelse af eksisterende jernbanestrækninger. Det vurderes ikke at anlægsbevillinger til bygninger og vej og plads kan have interesse for potentielle OPP leverandører, da det antages at midlerne benyttes til renovering af eksisterende bygninger, veje og pladser.

Opførelsen af den nye jernbane mellem København og Ringsted for i alt 4.285,6 mio. kr. vurderes at have potentiale som OPP projekt. Dette under den forudsætning at der skabes klare entreprisegrænser mellem leverandørens opgaver og bestilleren, såsom levering og vedligeholdelse af eksempelvis kørestrøm og signalsystem.

Øvrigt består af kontiene vedr. Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord og Banedanmark – Signalprogram vurderes ikke at have potentiale som OPP projekter, idet der ikke indgår anlægsprojekter i disse konti.

Det samlede potentiale for OPP for Transportministeriet fremgår af tabel 10.

Tabel 10: Oversigt over potentielle OPP projekt for Transportministeriet. Beløb i 1.000 kr.

Opsummering

I tabel 11 er det samlede potentiale for OPP projekter vedrørende statslige byggeprojekter oplistet. Som det ses af tabellen er det samlede potentiale i alt 15.239,8 mio. kr., hvor det er transportministeriet som har det største potentiale. Der er mange forudsætninger for at transportministeriets bygge- og anlægsprojekter kan udføres som OPP, bl.a. forudsættes det at midlerne afsat til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet benyttes til udskiftninger og ikke renoveringer. Samt at der ved anlæggelse af nye jernbanestrækninger findes en risikodeling mellem Banedanmark og leverandørerne.

Tabel 11: Oversigt over potentialet for de statslige bygge- og anlægsprojekter. Beløb i 1.000 kr.

For forsvarsministeriet og miljøministeriet er potentialet henholdsvis 1.030,1 og 226,8 mio. kr., hvor der for forsvarsministeriet forudsættes, at midlerne benyttes på projekter som anlægsværdi der gør disse attraktive som OPP. Midlerne er endnu ikke specificerede og derfor er det ikke muligt at vurdere om projekterne har en tilstrækkelig stor anlægsværdi. For miljøministeriet er de potentielle OPP projekter afsat til bl.a. fremme af bedre tilgængelighed, herunder etablering af stier. Under forudsætning af vejstrækninger kan udbydes som OPP projekter, benyttes den samme argumentation til at stier kan udbydes i OPP.

Kilder:

1. •(Finanslov); Bevillingslove og statsregnskaber; 07.03.2011