Siden 1980‘erne har der været en debat om den offentlige struktur og brug af private tjenesteydelser. Først var debatten domineret af emner som udlicitering og privatisering. Henover en årrække blev flere offentlige institutioner privatiseret primært indenfor telesektoren, it-driften, tog- og færgedrift, lufthavne, brev- og pakkepost m.m.

I slutningen af 1990‘erne forsøgte et antal kommuner en model, de kaldte “sale and lease back”. Det vil sige at kommune solgte eksempelvis en skole og leasede herefter skolen af den private part.

I Danmark blev Offentlig-Private Partnerskab (OPP) sat på dagsordenen med redegørelsen “Byggeriets Fremtid - fra Tradition til Innovation”, en rapport udarbejdet af det Byggepolitiske Task Force i 2000. Udviklingen af OPP har derefter været drevet af Erhvervs og Byggestyrelsen.

I den statslige bygherrepolitik fremhæves OPP som en metode til fremme af effektivitet og kvalitet i offentlige byggerier. Samt til at de offentlige bygherrer bestræber sig på, at tilgodese hensynet til slutbrugerne, mht. økonomi, funktionalitet og komfort.

I henhold til bekendtgørelse om anvendelse af OPP, partnering og oplysninger svarende til nøgletal, BEK nr. 1394 af 17/12/2004, §2, skal en offentlig bygherre i relevant omfang foretage en systematisk vurdering af, om byggeprojektet kan gennemføres som et OPP projekt.

Erhvervs og byggestyrelsen har udarbejdet en vejledning om OPP, heraf fremgår det at byggeprojekter med en entrepriseværdi over 100 mio. kr. vil være relevante som OPP projekter. Det er eksempelvis større offentlige bygninger med et regulært brugsmønster og vedligeholdelse, såsom skoler, svømmehaller, biblioteker, motorveje m.m. (Vejledning om OPP).

Ved vurderingen af byggeriets egnethed som OPP projekt, skal tre punkter være overholdt:

1. •Den private del af investeringen i projektet er substantiel.
   

2. •Finansiering, design, etablering og drift er koblet i et samlet udbud.
   

3. •Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part.
   

Hvis de ovennævnte punkter er opfyldte sammenlignes OPP byggeriets totaløkonomi med et traditionelt finansieret byggeri.

Problemstillingen for projektet er, om OPP har en fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver?

Med udgangspunkt i den danske stats bygherrepolitik vurderes egnetheden af og markedet for OPP projekter i Danmark. Der inddrages erfaringer fra udenlandske projekter, primært Storbritannien og Italien. Disse sammenlignes med erfaringerne fra de gennemførte danske projekter.

Projektet  er afsluttet med en byggepolitiskdiskussion om fremtiden, mulighederne og begrænsningerne for anvendelse af OPP. Diskussionen er foretaget på baggrund af interview med parter fra Dansk Byggeri, E. Pihl & Søn A.S., Kommunernes Landsforening og Gribskov Kommune.

Kilder:

1. •Vejledning om OPP; Vejledning om OPP til bekendtgørelse om OPP, partnering og nøgletal; Erhvervs- og Byggestyrelsen; Februar 2004