Udenlandske erfaringer med OPP
Udenlandske erfaringer med OPP
OPP er blevet brugt i udlandet i flere år, i dette kapitel beskrives nogle af de erfaringer der gjort på de udenlandske OPP projekter.
Storbritannien
Private Finance Initiative (PFI) startede i 1992. Fra 1997 ændrede navnet til Public Private Partnerships (PPP). I årerne 1993-95 blev påbegyndt 14 projekter, mens der i 1996-97 blev igangsat yderligere 100 projekter. I Danmark opereres der med en tærskelværdi på 100 mio. kr. før at OPP er rentabel, i Storbritannien har flere projekter en anlægsværdi på under £10 mio. (ca. 85 mio. kr.).
Det britiske finansministerium (HM Treasury) opgør for hvert halv år statistik for UK Private Finance Initiative (PFI), de seneste data er udgivet i marts 2011, jf. tabel 1.
Tabel 1: Department estimate of capital spending by the private sector and aggregated capital value of projects expected to reach preferred bidder stage – signed projects (HM Treasury, side 4).
Som det ses af tabel 1 er de forventede anlægsomkostninger i Storbritannien for 2011- 12 på £2.811 mio. og i 2012-13 på £1.452 mio., hvilket må forventes at ligge over potentialet i Danmark. I 2005 var der i alt 261 igangsatte PFI/PPP projekter i Storbritannien som havde en anlægsværdi på mellem £0 og £10 mio. 158 af disse projekter havde en værdi på under £4 mio. I alt var der i 2005, uanset anlægsværdien, 700 igangsatte PFI/PPP projekter (Bukh, side 184). I henhold til det britiske finansministerium er der pr. 16. marts 2011 i alt 698 igangsatte PFI/PPP projekter (HM Treassury).
HM Treassury har ligeledes opgjort de forventede betalinger til de igangværende PFI kontrakter, jf. tabel 2. Som tabellen angiver vil mange af kontrakterne udløber om 10 år og senere. Der er i tabellen ikke medtaget forventninger til kommende PFI/PPP kontrakter.
Tabel 2: Estimated payment (in nominal terms, undiscounted) under PFI contracts - signed projects (HM Treassury, side 5).
For at anskueliggøre erfaringer med PFI/PPP i Storbritannien beskrives der to projekter.
Victoria Dock Primary School
Victoria Dock Primary School er en lille lokal skole med 86 elever fra børnehaveklasse til 4. klasse. I 1996 blev projektet startet og skolen blev taget i brug i 1999. Skolen er den første PPP skole i Storbritannien. PPP selskabet har leaset grunden af kommunen i 40 år, dette på trods af at kontrakten omkring skolen kun løber i 25 år. De sidste 15 år har kommunen option på at benytte skolen til andre formål en skole. Dette på grund af den demografiske ændring i området og at der muligvis ikke er behov for en skole om 25 år. Anlægsudgifterne for skolen har været £1 mio. (ca. 8,437 mio. danske kr.), dermed væsentlig under den danske tærskelværdi (RICS, side 18).
Udbudsprocessen i forbindelse med tildeling af PPP kontrakten til leverandøren var lang og besværlig og forløb over 12-15 måneder. Den primære grund til det lange forløb var juridiske problemer, bl.a. fordi udbudsmaterialet ikke var fyldestgørende og dermed skabte en del fortolkningsproblemer. Den tabte tid i forbindelse med kontraktforhandlingen blev indhentet under udførelsen og skolen blev taget i brug til tiden i 1999 (RCIS, side 18).
Den operative del af PPP kontrakten udføres af samme virksomhed som stod for opførelsen af skolen. Driften af skolen har fungeret upåklageligt og bliver udadtil anerkendt som et godt eksempel på en succesfuld PPP kontrakt (RCIS, side 19).
Risikofordelingen mellem bestilleren og leverandøren er klar på projektet, leverandøren har al risiko hvad angår opførelsen og driften af skolen. Derfor er skolen bygget utraditionelt i forhold til øvrige skoler i Storbritannien, bl.a. er der meget fokus på energibesparende materialer. Der har været meget fokus på at forhindre hærværk af skolens inventar, derfor er materialerne udført ikke kun energibesparende og men også let udskiftelige og reparationsvenlige. Det eneste hærværk der har været på skolen har været graffiti (RCIS, side 19).
Her Majesty’s Prison (HMP) Altcourse.
Med en anlægsværdi på £247 mio. (2.084 mio. danske kr.) er fængslet i Altcourse, Liverpool et stort projekt, hvor den private leverandør udover byggeriet varetager driften, catering, uddannelse og fængselssygehuset. Kontrakten er dermed mere omfattende end hvad der er set i danske OPP kontrakter. Fængslet blev opført på samme tid som et andet fængsel, begge som de første PPP drevne fængsler, og som en del af i alt seks PPP fængsler (RCIS, side 26).
Ligesom ved Victoria Dock Primary School var udbudsprocessen meget lang og varede i 27 måneder, hvor prækvalifikation og udbudsfase tog lang tid. Fra september 1993 til maj 1995, hvor det vindende PPP selskab blev offentliggjort. Et halvt år senere blev kontrakten underskrevet. En af grundene til den lange udbudsproces var problematikken omkring risikodelingen vedrørende forholdet mellem belægningsprocenten og underudnyttelse af disponible fængselspladser (RCIS, side 26).
I forbindelse med opførelsen af byggeriet blev der tilføjet en ekstra fængselsblok, men på trods af dette blev byggeriet bygget ca. 45% hurtigere end ved sammenlignelige byggerier med en traditionel entreprisekontrakt. Dette på grund af et tæt, godt og effektivt samarbejde mellem bestillerens og leverandørens projektteams og ledelse (RCIS, side 27).
Der var store diskussioner mellem de bydende PPP selskaber og HMP omkring risikofordelingen, hvor HMP ville allokere samtlige risikoforhold til PPP selskabet. På grund af disse betingelser blev første runde af udbudsfasen annulleret, eftersom de indkomne tilbud indeholdt for mange forbehold. For at tilfredsstille de bydende PPP selskabet blev der indført en klausul om at HMP skulle overtage driften af fængslet hvis dette ikke blev lønsomt for PPP selskaberne. Denne option blev ikke indfriet (RCIS, side 29).
Når det skal vurderes om et projekt skal udføres som PPP eller traditionelt byggeri skal der laves en PSC-analyse (Public Sector Comparator), hvor værdien af PPP byggeriet skal være under PSC-værdien. I forbindelse med Altcourse fængslet var PSC-værdien på £248 mio., og det vindene tilbud lød på £252 mio. efter forhandling blev kontrakten på £247 mio. dermed £1 mio. under PCS-værdien (RCIS, side 29).
Der har været en del besparelser på driften af fængslet, på grund af følgende (RCIS, side 28):
•Generelle besparelser:
•Medarbejder omkostninger: -21%
•Medarbejder omkostninger pr. indsat: -33%
•Besparelse på grund af:
•Færre medarbejder omkostninger: 52%
•Nedskæringer: 48%
•Medarbejder omkostninger sammenligning:
•Omkostninger pr. medarbejder: -22%
•Lønninger: -14%
•Driftsomkostninger: -86%
•Overtidsbetalinger: -65%
Som det ses af ovenstående har der været store besparelser på driften af fængslet, primært på omkostningerne til personalet. Men også drifts- og vedligeholdelses omkostningerne er reduceret væsentligt med 86%.
En af erfaringerne fra Altcourse er, at det er nødvendigt med en tidlig og retfærdig risikofordeling mellem den offentlige bestiller og den private leverandør. Allokeres der for meget risiko til den private leverandør bliver værdien af PPP projekter for høj og dermed ikke lønsomt (RCIS, side 30).
Italien
I Italien blev der i 1994 etableret de lovmæssige rammer for opførelse af OPP projekter. I 2005 var der underskrevet 125 kontrakter til en værdi af 1.073 mio. euro. Ligesom Storbritannien er flere af projekterne i Italien under den danske tærskelværdi på 100 mio. kr.
I dette projekt beskrives et af de tidlige projekter fra 1998 vedrørende opførelsen af sportsfaciliteter ved Udine. Projektet omhandlende opførelsen af tre bygninger, hvor den største hal har en kapacitet på 3.000 tilskuer og ca. 4.600 m2. De øvrige bygninger indeholder andre sportsfaciliteter, et handicapcenter, diskotek og værtshus. Anlægsværdien af byggeriet er ca. 5.96 mio. euro, med et årligt driftsbudget på 361.000 euro. Kontrakten blev indgået med en driftsperiode på 30 år (Bukh, side 189).
Leverandøren indgik hurtigt en lejeaftale med idrætsforeningerne om brug af faciliteterne og en restauratør vedrørende diskotek og værtshus. I kontrakten med bestilleren havde leverandøren aftalt en lejegaranti, som et bidrag til lejeindtægterne på i alt 75.000 euro/år (Bukh, side 190).
En af de vigtigste erfaringer fra det italienske OPP projekt er at forventninger til det fremtidige projekt skal være afklaret. Således var det for dette projekt afgørende at der blev foretaget en analyse af det forventede brug af sportsfaciliteterne. Udlejningsmulighederne og brugen af faciliteterne blev understøttet af en lejegaranti fra kommunen, således at projektet på forhånd var rentabel for OPP leverandøren (Bukh, side 191).
Kilder:
•(Bukh); Det er så yndigt at følges ad - danske erfaringer med offentlig-privat partnerskaber; Per Nikolaj Bukh og Torben Korsager; Børsens Forlag; 2006
•(HM Treasury); HM Treasury - Public Private partnerships; marts 2011
•(RICS); A report on PFI and the delivery of public services; Quantifying quality; Dr. David Eaton og Rifat Akbiyikli; RCIS - Royal Institution of Chartered Surveyors; marts 2005