Problemstillingen for dette projekt er, om OPP har en fremtid som værktøj til at løse offentlige bygge- og anlægsopgaver.

Som et tiltag til at fremme brugen af OPP har Kommunernes Landsforening og Dansk Industri planlagt, at oprette et kontaktpunkt for de kommunale bestillere, der har til formål at lette informationssøgningen omkring OPP. Dette gør at kommunerne ikke skal kontakte flere forskellige ministerier for, at indhente den nødvendige information til deres OPP/OPP Light projekt.

I dette projektet er de 98 kommuners budget, 5 regioners budget og statens finanslov analyseret for, at bestemme potentialet for OPP i Danmark. Det samlede potentiale for OPP i Danmark er bestemt til 68.216 mio. kr.

Potentialet i kommunerne, hvis bundtning af projekterne tages i betragtning, er bestemt til 10.224 mio. kr. De fleste projekter er skolebyggerier, plejecentre og ældreboliger. Anlægsværdien for disse projekter er oftest mellem 100 – 200 mio. kr. Som det kan udledes af kapitlet vedr. “Valg af samarbejdsmodel ud fra nutidsværdis metode”, er den mest økonomisk fordelagtige samarbejds- og finansieringsmodel OPP Light for et skoleprojekt med en anlægsværdi på 140 mio. kr. Dette afhænger bl.a. af om kommunerne kan egenfinansiere projektet uden at optage lån. Et OPP projekt er ikke rentabel for kommunerne pga. leverandørernes rentemargin og Finansministeriets deponeringsregler. Kommunerne vil derfor opnå den mest økonomisk fordelagtige investering, ved at benytte en OPP Light model, hvor kommunen kan finansiere byggeriet, men samtidig lader den private leverandør varetage projektering, opførelse og drift af byggeriet, således at de totaløkonomiske betragtninger medtages. Som det kan ses af nutidsværdiberegningerne er en traditionel totalentreprise den dyreste investering for kommunen, dette fordi projektets totaløkonomi ikke er taget i betragtning.

Regionerne har det største potentiale for OPP på 42.752 mio. kr., midler der er afsat til sygehusbyggerierne. Det er i rapporten diskuteret om de danske OPP leverandører har potentiale og erfaring til at varetage OPP projekter med en anlægsværdi på 4 – 5 mia. kr. Eftersom byggerier af sygehusene vil forløbe over flere år, vurderes det at en anlægsværdi på 4 – 5 mia. kr. ikke vil være et problem for de danske OPP leverandører. Dansk Byggeri mener at sygehusene bør udbydes som OPP projekter, samt at projektstyringen skal fratages regionerne og overtages af staten. Grænsefladerne mellem leverandør og bestiller har været nævnt som et problem. Der blev i dette projekt opstillet et forslag til en grænseflade, hvor leverandørerne varetager anlæg og den bygningsmæssige drift af sygehuset, de resterende opgaver varetages af regionerne. Projekterne er så store at de tiltrækker interesse fra udenlandske anlægs- og driftsentreprenører. Det vurderes derfor at der vil være god grund til, at udbyde sygehusbyggerier som OPP.

For staten er potentialet for OPP opgjort til 15.240 mio. kr., hvor Transportministeriet har de fleste potentielle projekter, med vej- og jernbanestrækninger. Alle opgaver der kan varetages af de danske anlægsentreprenører såsom Per Aarsleff og M.J. Eriksson, der er de største anlægsentreprenører i Danmark. Der er ikke i finansloven for 2011 beskrevet større bygningsmæssige opgaver som kan udbydes som OPP projekter.

For at OPP kan opnå sit fulde potentiale skal de offentliges og privates interesser optimeres i projekterne. Som det blev beskrevet i byggepolitiske diskussion har Odense Kommune et projekt vedrørende et nyt Musik og Teaterhus, hvor den leverandøren har mulighed for indrette restaurant, café m.m. På denne måde kan brugen af byggeriet og mulighederne for indtjening på andet end driftsoptimering optimeres. Den samme tankegang kan overføres til andre kommunale projekter.

Den totaløkonomiske tankegang som ligger til grund for at OPP er rentabel, gør at OPP har en fremtid som samarbejdsmodel for de offentlige og private aktører, ligegyldigt om der vælges den rene OPP model eller OPP Light modellen. Hovedproblemstillingen for projektet opsamles med følgende sætning:

”OPP er ikke finansielt en nødvendighed, men en nyttig samarbejdsmodel til at tænke totaløkonomisk.