Det samlede OPP potentiale
Det samlede OPP potentiale
I de foregående tre kapitler er potentialet for OPP projekter bestemt for henholdsvis kommunerne, regionerne og staten.
For de kommunale byggerier blev potentialet opgjort med og uden bundtning af projekter. Som det fremgår tabel 12 i kapitlet om “OPP potentialet ved kommunale bygge- og anlægsprojekter” er potentialet for OPP, uden betragtning af mulighederne for bundtning, i alt 7.963 mio. kr. Hvis bundtning af projekterne tages i betragtning stiger potentialet til 10.224 mio. kr. For OPP Light projekter er dette opgjort til 2.470 mio. kr., uden bundtning af projekter. Med bundtning af projekter falder værdien af potentielle OPP Light projekter til 847 mio. kr., dette på grund af flere projekter overgår fra OPP Light projekter til bundtede OPP projekter.
For regionerne blev bundtning af projekter taget med i betragtning, hvis projekterne blev udført på samme hospital/sygehus eller i samme nærområde. I tabel 6 i kapitlet om “OPP potentialet ved regionale bygge- og anlægsprojekter” er det samlede potentiale for OPP i regionerne opgjort til i alt 42.752,3 mio. kr. Dette under forudsætning af at alle projekter som er indstillet af Regeringens ekspertpanel kommer til udførelse.
For staten havde tre ministerier anlægsbevillinger og anlægsprojekter der kunne have interesse som OPP projekter. Dette er for henholdsvis Forsvarsministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet og det samlede potentiale fremgår af tabel 11 i kapitlet om “OPP potentialet ved statslige bygge- og anlægsprojekter” til i alt 15.239,8 mio. kr., hvor Transportministeriet har det største potentiale på 13.982,9 mio. kr.
Potentialet for OPP projekter i Danmark over de næste fire budgetår fremgår af tabel 1 til i alt 65.239,1 mio. kr. uden bundtning af de kommunale bygge- og anlægsprojekter. Med kommunalt bundtning stiger det samlede potentiale til i alt 68.216,1 mio. kr.
Tabel 1: Samlet potentiale for OPP projekter i Danmark for årene 2011 - 2014. Beløb mio. kr.